Program for Herning Tandlægeselskab 2018/2019

I vedtægterne for Herning Tandlægeselskab står der følgende:  Herning Tandlæge Selskabs formål er at samle tandlæger i Herning til varetagelse af faglige og kollegiale, lokale interesser.
I praksis betyder det, at Herning Tandlægeselskab skal kunne tilbyde medlemmerne interessante kurser. Samtidig er Herning Tandlægeselskab et forum, hvor man skal kunne mødes med kollegerne og indtage et anstændigt måltid mad ledsaget af lige så anstændige drikkevarer. Bestyrelsen mener, at den kommende sæsons program lever op til begge dele. Vi har indskærpet over for kursusgiverne, at vores medlemmer både vil oplyses og underholdes. Bestyrelsen  kan garantere for, at alle foredragsholderne både er vidende, pædagogiske og i besiddelse af humoristisk sans.
Kurserne holdes på Hotel Eyde. Vi begynder med spisning kl. 18.15. Læg mærke til at ugedagen for arrangementerne varierer.

Mandag d. 17./9. 2018 kl. 18.15 på Hotel Eyde.
Professor emeritus, dr. odont.  Erik Dabelsteen holder følgende foredrag: Om diagnostik - specielt om diagnostisk variation. Om oral cancer - udvalgt ny viden.

Lørdag d. 27. /10. er der socialt arrangement på Hedegaard Vinavl i Skødstrup.
Vi får en rundvisning i vinmarkerne og på vingården, med et humoristisk glimt i øjet og lidt godt til ganen undervejs. Derefter kan vi se frem til en frokost inkl. mere vinsmagning.
Der er lagt op til en hyggelig lørdag i godt selskab, så tag jeres ledsagere og kollegaer ved hånden og støt op om det sociale arrangement. Ledsagere betaler 300 kr.

Praktisk info:
Vi kører i bus fra Markedspladsen i Herning kl. 9.30 og er tilbage igen ca. kl. 15.30. Busturen tager omtrent en time hver vej.
Vi skal ud at gå i vinmarkerne, så tag passende fodtøj og overtøj på.

Tirsdag d. 6./11. 2018 kl. 18.15 på Hotel Eyde.
Professor, dr. odont. Palle Holmstrup holder følgende foredrag: Sammenhæng mellem marginal parodontitis og medicinske sygdomme.

Lørdag d. 26./1. 2019 holdes Nytårskur. Nærmere information følger.

Onsdag d. 6./2. 2019 kl. 18.15 på Hotel Eyde.
Forfatter, lektor i psykologi og hjerneforsker, cand. mag. Ann-Elisabeth Knudsen holder følgende foredrag: Den lille forskel? Om mænd og kvinders hjerner, kommunikation og samarbejde.

Torsdag d. 21./3. 2019 kl. 18.15 på Hotel Eyde.
Professor, dr. odont. Peter Svensson holder følgende foredrag: Hvor er vi henne med orofaciale smerter og bidfunktion?

Torsdag d. 25./4. 2019 kl. 18.30  holdes generalforsamling på Hotel Eyde.

Kontingentet udgør 2200 kr. for aktive medlemmer. Nye medlemmer betaler 1100 kr. Betales senest d. 17./9. 2018.
Kontonummer:    Vestjysk Bank, 7604-1453127

Med venlig hilsen
Bestyrelsen